Receiver DT10 i hånden

En digital revolution inden for høreteknologi

De fleste høreprodukter til høreapparater er baseret på et meget enkelt princip: at lyden opfanges af en mikrofon, som er placeret nærmere lydkilden end høreapparatet. Derefter sendes lyden videre til en modtager, som så sender den videre til høreapparatet, hvor den gendannes og opfattes af øret.

Analog radioteknologi: en teknologi med ulemper

De fleste høreprodukter sender analogt. Teknologien er virkelig blevet forfinet siden de første trådløse høreprodukter blev lanceret i midten af 70’erne, men den analoge sendeteknik har stadig grundlæggende ulemper så som støj, lydudfald og kort rækkevidde.

Det største skridt inden for trådløs høreteknologi i 40 år

For at løse problemerne skabte Comfort Audio en helt ny, digital radioteknologi. Specielt udviklet til høreprodukter og for at forbedre livskvaliteten for personer med nedsat hørelse. Teknologien hedder SecureStream Technology (SST).

SecureStream Technology har flere fordele:

    • Lyden overføres krystalklart, uden radiostøj og lydudfald
    • Lyden overføres uden forsinkelse
    • Lang rækkevidde

Signaloverførslen er desuden krypteret og aflytningssikker, hvilket analoge overførsler ikke er.

Unik digital lydbehandling

Den digitale teknologi skaber også nye muligheder for lydbehandling. Perceptual Speech Enhancement (PSE) er en helt unik og meget kraftig lydbehandlingsteknologi, som fremhæver betydningsfulde dele af tale og reducerer støj, ekko og impulslyde. Resultatet bliver en talegengivelse som ingen anden teknologi på markedet kan matche.